Refleksion
Kalender Kontakt læreren Links

Velkommen til 01905
Kursusinformation
Ugesedler
Løsninger til øvelserne
Maple-worksheets
Noter
Gamle eksamensopgaver
Maplebog

Selvstudieperioden i DiploMat

Kurset Diplomat (01905) FINDES IKKE LÆNGERE, men hjemmesiden vil blive opretholdt for nogle semestre.

Generelt om selvstudieperioden

I semesterugerne 7, 8 og 9 er den sædvanlige matematikundervisning aflyst. Læreren fungerer nu kun som vejleder. Der arbejdes i grupper på 4 med emnet Differentialligninger.

Til hjælp med arbejdet med differentialligninger er der udarbejdet en køreplan: Ugeseddel 7-9. Denne indeholder konkrete referencer til lærebøgerne og en række øvelsesopgaver. Desuden indeholder køreplanen et antal afleveringsopgaver, der skal løses af gruppen i fællesskab. For afleveringsopgaver og mundtlig eksamination gives en samlet karakter efter 7-trins-skalaen.

Emnet Differentialligninger indgår også i pensum til firetimersprøven efter 13-ugersperioden.

I selvstudieperioden forventes den normale arbejdsindsats, dvs. ca. 16 timer om ugen. Altså ca. 50 timer for hele perioden.

Det er vigtigt, at alle studerende, som er tilmeldt kurset 01905, bliver registreret af klasselæreren og tildelt en gruppe, samt at de arbejder aktivt i gruppen gennem hele selvstudieperioden. Fristen for tilmelding er Dag 2 ved klassetimens sædvanlige ophør i semesteruge 6 hos klasselæreren.

Øvelsesopgaverne

Øvelsesopgaverne på Ugeseddel 7-9 skal ikke afleveres, men hver enkelt deltager vil blive eksamineret i en af øvelsesopgaverne ved den mundtlige eksamination ved slutningen af semesteruge 9.

Afleveringsopgaverne

Teksten til afleveringsopaverne

Der stilles nogle krav til besvarelsen af afleveringsopgaverne (men klasselæreren kan stille yderligere krav):

  • Opgavernes beregninger skal enten laves i hånden eller i Maple. Besvarelsen kan bestå af en udskrift af et eller flere Maple-worksheets.
  • Besvarelsen bør kunne læses af en medstuderende. Målgruppen er således "kollegaerne", ikke læreren.
  • Der skal være forklarende tekst mellem beregningerne, og besvarelsen skal kunne læses og forstås uden opgaveteksterne ved hånden.
  • Besvarelsens første side skal indeholde
    • gruppemedlemmernes navne
    • studienumre
    • underskrifter
    • klasselærerens navn
    • afleveringsdatoen
  • Besvarelsen skal være anbragt i mappe, charteque eller lignende. En lang besvarelse giver ikke nødvendigvis en bedre karakter. Skriv kort og præcist.
  • Besvarelsen afleveres på Institut for Matematik, bygning 303S i receptionen eller direkte til klasselæreren på dennes kontor. For afleveringstider, se nedenfor.

Den mundtlige eksamination

Ved slutningen af semesteruge 9 holdes en individuel mundtlig eksamination, der vil vare højst 5-10 minutter.

Ved denne eksamination stilles spørgsmål om afleveringsopgaverne og deres baggrund. Desuden trækker man en af øvelsesopgaverne fra ugeseddel 7-9. Man skal så kunne forklare, hvordan opgaven regnes.

Man har ingen hjælpemidler til rådighed hertil udover hvad eksaminator måtte tilbyde.

Karakteren for selvstudieperioden

Umiddelbart efter den mundtlige eksamination gives der én individuel karakter efter 7-trins-skalaen for afleveringsopgave og mundtlig eksamination. Gruppens medlemmer kan således ikke forvente at få samme karakter.

Karakteren tæller med 25% i kursuskarakteren.

Hjælp i selvstudieperioden

I de tre selvstudieuger er en klasselærer eller en hjælpelærer til stede en del af Dag 1 og Dag 2 med vejledning i de sædvanlige lokaler.

Man kan ikke forvente hjælp til afleveringsopgaverne før man har regnet øvelsesopgaverne.

Øvelsesopgaverne tjener jo til at indøve det teoretiske stof, som man har læst. Husk også, at man bliver eksamineret i en øvelsesopgave ved den mundlige eksamination.

Eksamenssnyd

Vær opmærksom på afsnittet om snyd ved eksamen i kursusinformationen. Bemærk her specielt følgende passus:

Man må altså ikke aflevere noget, man ikke selv forstår. Klasselæreren kan bede om en forklaring på, hvad det er man har skrevet. Er forklaringen ikke fyldestgørende, vil der blive rejst en sag om eksamenssnyd.

Sygdom/Fravær

Ved sygdom/fravær i hele selvstudieperioden eller manglende fremmøde til den mundtlige eksamination fås karakteren -3 for selvstudieaktiviteten. Dette resultat kan kun forbedres ved at tage kurset påny.

Tider for aflevering af afleveringsopgaverne og for afholdelse af eksamination

B og K
Aflevering senest onsdag den 9. april kl. 8.00. Eksamination fredag den 11. april kl. 09.00-13.00.
E og M
Aflevering senest fredag den 11. april kl. 8.00. Eksamination mandag den 14. april kl. 8.00-13.00.

Generel kursusinformation, Kursusplan, Pensum



gruppeaktiv.php
Sidst ændret: 08.08.2008 kl 08:05:33
Kort over DTU Søg på webstedet Skriv til webredaktøren